Mariager, 9-3-2003

Til

Direktør

Jarl Damgaard,

Uddannelsesstyrelsen,

Frederiksholms Kanal 26,

1220 København K.

 

Synspunkter på regeringens bud på reform af det almene gymnasium og HF

 

Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF takker for henvendelsen fra ministeren og vil i det følgende redegøre for sine synspunkter på reformen. Redegørelsen falder i to dele: først det almene gymnasium og dernæst HF.

 

Det almene gymnasium

Om det fremlagte forslag:

Vi ser meget positivt på reformtankerne i forhold til de gymnasiale uddannelser og ser nødvendigheden af en fornyelse af det almene gymnasium. Som det fremgår af regeringens handlingsplan ’Bedre Uddannelser’ er der bl.a. behov for en forbedring af den gymnasiale studiekompetence, for større faglig fordybelse, for større sammenhæng mellem fagene og ikke mindst et behov for at styrke de naturvidenskabelige dannelseselementer.

Vi mener, ministerens udkast til ny struktur i gymnasiet skaber et godt grundlag for at nå disse mål. Særligt positivt ser vi på intensionerne om

 

 

Om geografis mulige roller i det reformerede gymnasium:

Generelt:

Det vil være naturligt at se geografis rolle som et sammenbindende og overvejende naturvidenskabeligt fag.

Med sin faglige bredde udgør geografi et omverdensfag, der har som mål at lægge brikker til et helheds- og sammenhængsorienteret verdensbillede for eleverne gennem undervisningen. Med forankring i både naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fagområder og med grænseflader til en lang række fag står geografi som en naturlig brobygger til især biologi, fysik, kemi, samfundsfag, matematik, historie og sprogfagene (her kan henvises til kernefaglighedsrapporten i geografi).

Samspillet med disse fag har lange traditioner og har alt efter gymnasiestrukturen kunnet lade sig gøre som et samarbejde i de teoretiske stofområder og som projektarbejde om et tværfagligt tema (jf. Erfa-rapporten i geografi, jan. 2003).

 

I grundforløbets ”Almen studieforberedelse” indtager geografi naturligt en plads blandt de naturvidenskabelige fag. Som det emnemæssigt bredeste af fagrækkens omverdensfag og som et begribeligt naturvidenskabeligt fag, der tager udgangspunkt i konkrete - og ofte højaktuelle - emner og problemstillinger, er geografi et oplagt valg som et fag, alle skal have i grundforløbet. Geografi giver et væsentligt bidrag til fremme af interessen for naturvidenskab. Jens Morten Hansen, direktør for Forskningsrådet, siger det således

”I kraft af såvel vores medfødte sanser og intellektuelle evner som i kraft af ’stammens’ sproglige arvegods inddeler vi derfor naturen naturligt – i meningsfulde (funktionelle) helheder………vi sanser og forstår virkelighedsnært. Og det gør vi længe inden vi gennem fysisk og matematisk deduktion – fx under fysiktimens idealt iscenesatte forsøg – kan komme frem til nogenlunde samme resultat… Heri ligger geo- og biofagenes særligt store, men alvorligt undervurderede erkendelsesteoretiske – og didaktiske – betydning.” (Geografididaktik, Geografforlaget 2002)

Også ’Akademiet for de tekniske videnskabers’ tænketank konkluderer

§         ”naturvidenskabelige fag skal ud over teori også vægte konkret anvendelse og bredere samfundsrelevans.

§         Naturvidenskabelige fag skal optræde i alle fagpakker – på forskellige niveauer. Både fysik, kemi, biologi og geografi er centrale for den almene dannelse.”

(Det nye gymnasium. Løft med naturvidenskaben, ATV 2003)

 

Eksempler på geografiske temaer, hvor geografi i grundforløbet kan invitere til samarbejde med andre fag:

Ø      Naturkatastrofer

Ø      Havet - energistrømme

Ø      Grænser for vækst?

Ø      Vandets kredsløb

Ø      Livets opståen - geologisk udvikling

 

Som ministeren skriver i sin redegørelse til Folketinget, kan almendannelse og viden ikke skilles ad i gymnasiet. Geografisk viden giver eleven mulighed for at deltage i den demokratiske debat på et kvalificeret grundlag. Eleven får en grundlæggende viden om Jorden, dens natur- og produktionsgrundlag og dermed viden om de grundlæggende livsvilkår og deres variation på Jorden. I rapportudkastet fra ”Fremtidens naturfaglige uddannelser”, der offentliggjordes 28/2 03 hedder det om demokratiproblemet:

                       ”I dagens videns- og risikosamfund møder borgeren et bredt spektrum af udfordringer og problemer der har en naturvidenskabelig dimension, og hvor der er brug for at tage beslutninger og handle. Det kan være personligt orienterede valg eller selve deltagelsen i den demokratiske proces. Sådanne handlingsorienterede sammenhænge involverer økonomiske, holdningsmæssige og politiske overvejelser, men kræver endvidere ofte grundlæggende naturfaglige kompetencer.”

 

Fællesfag

Vi vil argumentere for, at geografi bør være et fag, alle elever skal have enten i 1g eller 2g. Hvis eleverne skal have ét naturvidenskabeligt fag på C-niveau, er geografi et oplagt valg. Det har som ovenfor beskrevet en konkret og håndgribelig tilgang til de naturvidenskabelige fænomener. Det beskriver, forklarer og perspektiverer til aktuelle samfundsmæssige forhold og er dermed klart anvendelsesorienteret.

Faget orienterer sig mod en række andre fag, såvel naturvidenskabelige som samfundsvidenskabelige og humanistiske fag og inviterer til relevant samarbejde. I kraft at sit indhold, sine moderne arbejdsformer og sin anvendelse af moderne teknologi (særligt Geografiske Informationssystemer og satellitbilleder) vil faget være særdeles velegnet til at indgå i rækken af obligatoriske fag med udstrakt samspil med andre fællesfag og fag i studieretningerne med heraf følgende synergieffekter.

Det vægtigste argument for at placere geografi blandt de obligatoriske fag er fagets almendannende karakter. Med en placering i 2g vil geografi kunne være brobygger mellem natur- og samfundsvidenskab, idet elever i en naturvidenskabelig studieretning gennem geografi vil have et link til samfundsvidenskaben og vice versa. Elever i sproglig studieretning vil have et link til såvel natur- som samfundsvidenskaben gennem fællesfaget geografi.

En placering af geografi som fællesfag i 2g udelukker jfr. strukturen i forslaget på ingen måde, at faget kan indgå i indtil flere studieretninger, idet fagets B-niveau i mål og indhold adskiller sig væsentligt fra C-niveauet.

Blandt områder i fællesfaget geografi, der egner sig til samspil med andre fag, kan nævnes;

Ø      Kundskab om grundlæggende livsbetingelser: klima, ferskvand, energi, jordbundsforhold og geologiske ressourcer

Ø      Kundskab om produktionsgrundlaget for landbrug, fiskeri, skovbrug, minedrift

Ø      Bæredygtig udvikling

Ø      Vulkanisme og jordskælv

Ø      Landskabsdannelse, landskabsformer og naturbevarelse

Ø      Industriudvikling og internationalisering

Ø      Den demografiske udvikling (f.eks. i relation til arbejdskraftbehov)

Ø      Oceanografi

Ø      Energi (fossile energiråstoffer, vandkraft, vindenergi, geotermisk energi, bølgeenergi)

 

I studieretningerne vil geografi på B-niveau kunne udfylde en væsentlig plads. I forbindelse med reformen kunne man tænke sig en nyformulering af geografi B-niveau, så den internationale og globale dimension bliver fremhævet tydeligere, og globalt overblik og forståelse af globale systemer bliver gjort til det overordnede sigte med faget i endnu højere grad end i det eksisterende B-niveau. Faget vil oplagt kunne invitere til samspil med andre fag med en global og international dimension og herigennem, sammen med andre fag, bidrage til at give eleverne en helhedsforståelse af den klode, som opleves så meget mindre og mere tilgængelig i globaliseringens tidsalder.

Geografifaget selv rummer store muligheder for at levere global systemviden gennem traditionelle, geografiske fagområder, som samtidig lægger op til samarbejde med andre fag. Eksempler:

Ø      Det globale klimasystem og teorier for klimaændringer

Ø      Klimabestemte, landskabsdannende processer, som forklarer landskabernes umiddelbare udseende fra sted til sted over hele kloden

Ø      Grænseoverskridende miljøspørgsmål (f.eks. i Østersøen)

Ø      Globale mønstre af jordskælv og vulkaner, der forklares ved den pladetektoniske model

Ø      Den globale variation og forskellighed i menneskets måde at udnytte naturen og ressourcegrundlaget på i bestræbelserne på at skaffe sig udkommet

Ø      Globaliseringens mange ansigter, baggrund og konsekvenser i Jordens forskellige egne

Ø      Byer og deres vækst, set i et globalt perspektiv

Ø      Demografiske determinanter, som de varierer på kloden

HF

Regeringens forslag til ny HF-struktur indeholder mange af de samme kvaliteter som gymnasiestrukturen og udmærker sig ved et større spillerum for undervisningen og dermed imødekommelse af HF-kursisterne anderledes behov.

Vi vil i den forbindelse gerne anerkende forslaget til naturvidenskabelig fagpakke i HF indeholdende biologi, geografi og kemi. Netop de tre fag kan give kursisterne en sammenhængende forståelse af koblingen natur-menneske. Som et bredt, naturvidenskabeligt funderet omverdensfag har geografi en oplagt placering i denne fagpakke og kan herigennem give et væsentligt bidrag til kursisternes naturvidenskabelige dannelse.

 

Hovedsynspunkterne

Geografilærerforeningen hilser regeringens forslag til reform af det almene gymnasium og HF velkommen. Særligt positivt ser vi på

§         opprioriteringen af naturvidenskabelig viden i almendannelsen (hvilket efter vor opfattelse kræver, at alle de naturvidenskabelige fag introduceres og gives samspilsmuligheder i gymnasiets grundforløb)

§         forbedrede muligheder for faglig fordybelse og forståelse af sammenhænge gennem studieretningsforløb (hvor geografi, efter vor opfattelse, har en naturlig placering)

§         indførelse af mere elevaktiverende arbejdsformer (hvor geografi har udviklet en stærk praksis for projektarbejde)

§         indførelse af evalueringsformer, der i højere grad afspejler undervisningens mål (geografi har udviklet eksamensformer, som tilgodeser moderne arbejdsformer og svarer til udfordringer, eleverne møder i et efterfølgende uddannelses- og erhvervsforløb)

 

Geografilærerforeningen ser geografis mulige roller i det reformerede gymnasium som et sammenbindende og overvejende naturvidenskabeligt fag, der naturligt vil kunne udfylde en plads i såvel grundforløbets ”Almen studieforberedelse”, som fællesfag i 1g eller 2g og som studieretningsfag i samspil med naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og sproglige fag. Se ovenfor og evt. i foreningens brev til Folketingets Uddannelsesudvalg af 15-1-03 (som ministeren har kommenteret) for en nærmere redegørelse for samspilsmuligheder med andre fag.

Med til geografifagets karakteristik hører, at det er studieforberedende, idet fagets metode i høj grad er at arbejde helheds- og sammenhængsorienteret med at belyse komplekse spørgsmål. Viden om omverdenen, herunder menneskets anvendelse af naturressourcerne, og en generel orienterethed om globale forhold betragter vi som studieforberedende elementer. Opmærksomheden må også henledes på, at geografifaget i gymnasiet og HF skaber interesse for videregående studier indenfor geografiske og geologiske fagområder. Det er således et vigtigt led i erhvervslivets rekruttering af arbejdskraft med uddannelser indenfor geografi, geologi og geofysik.

Geografi er et fag, der gennem de senere år har taget ny erhvervsrettet teknologi til sig. Pædagogisk anvendelse af satellitteknologien og Geografiske Informationssystemer (GIS) er områder, geografifaget har taget til sig og løbende udvikler – og vil kunne sprede til andre fag, hvor det er relevant.

Det er vigtigt, at alle elever i gymnasiet og HF får geografi, så de erhverver sig omverdensforståelse og evne til selvstændig og nuanceret stillingtagen til danske og globale miljø- og samfundsforhold.

Vi skal anbefale, at faget geografi medtænkes i rækken af de almendannende og studieforberedende fag, som alle elever skal have i gymnasiet/HF.

                                                 På vegne af Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

                                              Anette Nielsen, formand